HØIBERG blev etableret i 1995 af Susanne Høiberg, der har omfattende erfaring indenfor immaterielle rettigheder, medicinsk praksis og cancerforskning.
Siden HØIBERG blev etableret, har virksomheden undergået en rivende udvikling. I 2003 blev kontoret i Aarhus åbnet og i 2015 udvidede vi med kontor på Medicon Village i Lund, Sverige. Hovedkontoret flyttede i 2016 til nye lokaler i Adelgade i hjertet af København. I 2019 åbnede vi kontor på MINC i Malmö, og i 2020 indviede vi vores kontor på Karolinska Instituttets campus i Stockholm.
Selskabet beskæftiger i dag ca. 60 højt kvalificerede medarbejdere og partnere.
Vores rådgivere har uddannelser fra internationale universiteter og arbejder indenfor alle teknologiske områder, lige fra bioteknologi og medico-teknologi til elektronik, optik og telekommunikation samt software til fremstillingsteknologi og mekaniske teknologier.
HØIBERGs kunder omfatter en bred vifte af nationale og internationale selskaber, nyopstartede virksomheder og forskere fra universitetets- og hospitalsmiljøerne.