HØIBERG styrker deres eksterne profil og kommunikation

1. februar 2022

HØIBERG kan med glæde meddele at vores patentrådgiver Vibeke Bay tiltræder i en stilling som Markedsførings- og kommunikationsrådgiver.

Vibeke har en kandidatgrad i Molekylær Medicin og en Ph.d. i Sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har været ansat som patentrådgiver hos HØIBERG siden 2018 og har allerede bestået de første eksamener på vejen til at blive Certificeret Dansk Patent Agent (CDPA) og European Patent Agent (EPA). Vibeke har derfor en værdifuld videnskabelig og patentfaglig baggrund, som gør det muligt for hende at kommunikere med og støtte op om det innovative miljø.

Vibeke vil styrke HØIBERGs eksterne profil og gøre HØIBERG mere synlig for eksisterende og fremtidige kunder ved at tilbyde information om ny patentlovgivning, nye finansieringsmuligheder og vores tjenester. Derudover vil Vibeke synliggøre ”HØIBERG familien” - hvem vi er, hvor vi er og hvad vi kan tilbyde, så du kan lære HØIBERG endnu bedre at kende.

HØIBERG vil gerne bidrage yderligere til de videnskabelige og innovative miljøer. Hvis dit firma eller din organisation ønsker at lære mere om patenter eller andre patentrelaterede emner, så kontakt endelig Vibeke for at høre nærmere om en gratis og uforpligtende session (f.eks. webinar, foredrag, informationsvideoer eller –materiale) skræddersyet til jeres behov.

Vibeke sidder på vores Aarhus kontor, men hun vil løbende være tilstede på alle vores kontorer i Danmark og Sverige, så tag endelig kontakt til hende uanset din placering.